Jeg har modtaget et henvisningsbrev fra Aalborg Kommune. Hvordan kommer jeg i gang med danskundervisningen?
Som ny borger i Aalborg modtager du en henvisning fra Aalborg Kommune med et tilbud om Danskuddannelse ved Sprogcenter Aalborg. Dette tilbud gives inden for en ramme på 5 år. Det starter senest 2 måneder efter den dato, der står på henvisningen fra Kommunen, med mindre du har aftalt en anden opstartsdato med os.
- Du skal være opmærksom på, at du skal kontakte sprogcenteret inden for 4 uger efter du har modtaget henvisningen fra kommunen, hvis du ikke ønsker at starte din danskuddannelse med det samme. Ellers vil dit klippekort automatisk blive sat i gang 2 måneder fra den dato, der står på henvisningsbrevet fra Kommunen. Du vil bruge klip, selv om du ikke går til dansk.
- Du skal tilmelde dig undervisningen via vores hjemmeside.
Jeg har modtaget en henvisning fra Aalborg Kommune, men jeg ønsker først at starte til danskundervisning om 4 måneder – hvad gør jeg?
- Ønsker du at starte på din danskuddannelse på et senere tidspunkt, skal du senest 2 måneder fra den dato, der står på henvisningsbrevet fra kommunen, kontakte Sprogcenter Aalborg og fortælle os, hvornår du så ønsker at starte.
- Vær opmærksom på, at kontakter du ikke Sprogcenter Aalborg, vil du automatisk begynde at "bruge" den tid, du kan få tildelt til danskuddannelse.
Kan jeg betale depositum over flere måneder?
Nej, det fulde depositum skal betales før undervisningen starter.
Hvordan får jeg mit depositum tilbage?
Depositum kan tilbagebetales ved skriftlig henvendelse via hjemmesiden, når du ønsker at stoppe på skolen. Her skal du oplyse dit kontonummer. Har du en udenlandsk bank, skal du også oplyse om IBAN og SWIFTnummer.
Hvor lang tid efter betaling af depositum kan jeg forvente at starte?
Når du har indbetalt depositum, går der normalt mellem 1 og 4 uger, før du starter dit dansktilbud.
Hvornår ligger min undervisning?
Tidspunktet for dit undervisningstilbud afhænger af dit sproglige niveau:
- Danskuddannelse 1 og 2 møder om dagen kl. 12.00 – 15.15 mandag, tirsdag og onsdag.
- Danskuddannelse 3 møder om dagen kl. 12.00 – 15.15 mandag, torsdag, fredag. Mandag foregår undervisningen online.
- Aftenundervisning på danskuddannelse 1 og 2 ligger mandag og onsdag kl. 17.30-20.00. Aftenundervisning på danskuddannelse 3 ligger enten mandag/onsdag eller tirsdag/torsdag kl. 17.30 - 20.00. På mandag/onsdag-hold foregår undervisningen online om onsdagen. På tirsdag/torsdag-hold foregår undervisningen online om torsdagen.