Udenlandske medarbejdere
Hos Sprogcenter Aalborg tilbyder vi at tilrettelægge danskkurser til dine medarbejdere, så undervisningen imødekommer de behov I har, i jeres virksomhed.
Sprog er en afgørende faktor, når udenlandske medarbejdere skal integreres og fastholdes på arbejdspladsen. Vi tilbyder kurser enten som danskuddannelse eller som FVU (forberedende voksenundervisning).
Det betyder, at undervisningen er gratis, hvis dine medarbejdere har ret til enten Danskuddannelse eller FVU. Det hjælper vi gerne med at afklare. Langt de fleste udlændinge, der flytter til Danmark, har ret til at modtage danskundervisning betalt af kommunen.
Du kan som arbejdsgiver med fordel opfordre dine medarbejdere til at tage imod det gratis tilbud om danskuddannelse på Sprogcenter Aalborg. Vi tilbyder undervisning både på dag- og aftenhold, som oftest i en kombination af fremmøde og online-undervisning.
Det er også muligt at arrangere danskkurset på virksomheden, hvis der på den enkelte arbejdsplads er tilstrækkeligt medarbejdere, der ønsker at deltage (eller hvis virksomheden medfinansierer kurset).
Som arbejdsgiver har du også mulighed for at bestille et individuelt skræddersyet danskkursus for en eller flere medarbejdere med en sproglærer, mod betaling.
Læs mere om dansk på jobbet på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations hjemmeside
Kontakt
Sprogcenter Aalborg
Kastetvej 26 9000 AalborgRing til os
99 31 58 10Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.